Kirstin og middelalderen

Billederne i middelalderen:

Er flade – i stedet for at have linearperspektiv

Har ingen skygger – fordi de er flade

Har lukkede farveflader – som en tegneserie

Er symbolske – i stedet for realistiske

Er ikke alt for meget ”billede” men mere indhold

Er fortællende – ofte religiøse fortællinger, ofte historier, der er kendte i forvejen

Er del af en større helhed – en væg, en bogside, et tapet eller lignende

Følger en plan eller en skabelon – åndens og håndens arbejde er adskilt

I middelalderen, prøvede de at udforske med dybder, så derfor prøvede de og lave forgrund mellemgrund og baggrund, men det var først i renæssancen, at det virkelig begyndte at tage form. 

Kirstin billedet:

  Vi lyttede til kirstin sangen, og derefter skulle vi udvælge de vigtigste scener i teksten og skitsere dem ud i rammer på en tegning. Mit kirstin billede er et symmetrisk billede, vi brugte linealer og lavede skabeloner for at få felterne mere ensartede. Vi lavede flere rum, da det var typisk for perioden og det de prøvede og udforske med under middelalderen.